RRP Om-Selfie

Mit navn er Ronnie Rosenlund og jeg er en Helsingør lokaliseret freelancefotograf, som altid har været fascineret af det fortællende, inspirerende og ikke mindst det æstetiske i et foto.

Min interesse er primært indenfor portrætter, street photography, arkitektur/kunst og landskab/natur, krydret med lidt langtidseksponering.

Jeg har fotograferet gennem hele livet og udover freelance fotografi fotograferer jeg også i min fritid, hvor jeg har mere fleksibilitet og større valgmuligheder i motiverne. 

Det har betydet, at jeg planlægger rejser, ture og projekter, hvor det primære fokus er at tage kameraet med over skulderen og komme hjem med nogle gode oplevelser i bagagen og forhåbentlig nogle gode “fortællinger”. 

Det har bl.a. ført til, at nogle enkelte udvalgte af mine fotos er endt som plakater - og kan jeg måske gøre andre glade med de fotos jeg tager, bliver min personlige glæde over det enkelte foto kun endnu større. 

I virkeligheden nyder jeg nok bare, at tage fotos og selve “rejsen” der ligger i dét, for efterfølgende at komme hjem og se, mærke og måske genopleve. 

Hvad er lige præcis dét der fortæller historien eller viser et specifikt udtryk fra øjeblikket. Det er det der fascinerer mig.